Onsdag morgen indledte en gruppe cyklister et ambitiøst projekt om at cykle fra Danmarks hovedstad til smukke, charmerende og historiske Gdansk i det nordlige Polen. Rytterne blev sendt afsted fra Rådhuspladsen i København af blandt andre den polske ambassadør til Danmark, Ewa Dębska.
Ideen med turen er at formidle, at det er muligt at tage turen på de to hjul mellem de to byer. På turen deltager en række interessenter i rejsebranchen samt journalister og influencere.
Der køres naturligvis i en række etaper, over Gedser-Rostock færgeforbindelsen, med en række stop i Tyskland, inden grænsen til Polen passeres. Det skal den gøre mellem byerne Heringsdorf i Tyskland og Świnoujście i Polen. Derfra køres til byen Ustka og cykelisterne bevæger sig derefter mod Gdansk. Sidste tur er fra badebyen ved Østersøen Sobot til selve Gdansk.
Vejret er perfekt til turen, og vi følger den her på VilGerneLeve.dk.
