Ikonisk togrejse: Night Riviera til London

Ikonisk togrejse: Night Riviera til London

Selvom verden bevæger sig hurtigere end nogensinde før, er der mange rejsende, der vælger at sætte farten lidt ned og hoppe på en naturskøn togtur. Faktisk er 43%, ifølge Booking.com, af de danske rejsende motiverede for at besøge et nyt rejsemål kun for at nyde det smukke landskab og naturen. I år er det 200 år siden det første moderne tog, Stockton-Darlington Jernbanen, fik sin debut i september 1825.

Vil præsenterer her på VilGerneLeve.dk en række ikoniske togrejser. Her om togturen til Night Riviera til London.

Nattoget Night Riviera fra London (PenzanceCornwallUK)
For rejsende, der ønsker at komme lidt væk fra London, er nattoget Night Riviera, som er det ene af de to tilgængelige nattog i Storbritannien, den perfekte måde at blive transporteret til kysten. Det kører seks dage om ugen fra London til Penzance og tager lige over 8 timer, så det er perfekt til at vågne udhvilet på destinationen. Du kan bestille roomservice fra din private kupé, og der er et godt udvalg af morgenmad, som serveres lige inden ankomsten – femstjernet service hele vejen! Når du er vågnet op og kommet frem, kan du gå en tur langs stranden på Penzance Promenade, besøge unikke arkitektoniske steder såsom The Egyptian House og Art Deco Jubilee Pool (en offentlig swimmingpool med havvand) eller slappe af ved en af de mange uafhængige caféer, der sælger lækkerier der er typiske for Cornwall. Om aftenen kan du nyde linguine med friskfanget krabbe på en hyggelige bistro eller smage Cornish Gin mens du ser solen gå ned bag øen St Michael’s Mount. Hvis du vil bevæge dig lidt udenfor den hyggelige by, er denne tur med kajak i Newquay en alternativ måde at opleve Cornwalls kystlinje på. 

Her skal du bo: I Après Beach Apartment kan du føle dig hjemme med kig til havet gennem de store vinduer. Ikke langt derfra finder du Penzance Promenade Beach og nogle hyggelige restauranter og caféer, der serverer friske og lokale fiske- og skaldyrsretter. 

Share