Kunderne efterspørger kortere og mere fleksible rejseoplevelser hos Havila Voyages

Kunderne efterspørger kortere og mere fleksible rejseoplevelser hos Havila Voyages

Rederiet Havila Voyages driver miljøvenlige skibe på den historiske kystrute mellem Bergen og Kirkenes, som i generationer har været en livsnerve langs Norges kyst, og som er en vigtig del af landets infrastruktur. Samtidig regnes den som en af Europas mest spektakulære kystrejser.  Selskabet tilbyder blandt andet den fulde 12-dages rundrejse, med den fleksible Coastal Stopover samt kortere ture. 

Med en flåde af fire nye skibe fra 2021 forener rederiet banebrydende batteriteknologi med store panoramavinduer og rummelige og komfortable kahytter. Havila Voyages er drevet af en vision om at beskytte den norske natur; derfor sejler skibene lydløst og uden udledning gennem verdensarvsfjordene.

Havila Voyages oplevede i 2025 en stigende efterspørgsel med en passagervækst på 14 procent og en voksende interesse for mere ansvarlige ferieoplevelser langs den norske kyst. Det fremgår af selskabets nye års- og bæredygtighedsrapport, der samtidig peger på nye tendenser i gæsternes rejsevaner.

Ifølge Havila Voyages søger flere rejsende i dag kortere og mere fleksible rejser – uden at gå på kompromis med komfort, kvalitet og ansvarlighed. Den udvikling mærker selskabet tydeligt.

“Vi ser en klar tendens, hvor gæsterne efterspørger både kortere og mere fleksible rejseoplevelser. Derfor arbejder vi aktivt på at tilpasse vores produkter, samtidig med at vi fastholder det, der gør os unikke: høj kvalitet, moderne og ansvarlige løsninger og ikke mindst fantastiske naturoplevelser”, siger direktør for Havila Voyages, Bent Martini.

Share