Michelin-rejsemål: Sao Paolo, Brasilien

Michelin-rejsemål: Sao Paolo, Brasilien

For mange er et besøg på en Michelin-restaurant ikke blot højdepunktet på deres rejse, men den primære årsag til rejsen. VilGerneLeve.dk præsenterer derfor en række oplagte steder at besøge, hvor du netop drømmer om de bedste kulinariske rejseoplevelser. I dag Sao Paolo.

São Paolo, Brasilien
São Paolo er en af de mest spændende gastronomiske hovedstæder i verden og er det mest anbefalede rejsemål til gourmetoplevelser blandt rejsende fra hele verden på Booking.com. Her finder du hele 9 af de 14 Michelin-restauranter i Brasilien, og byens madscene er noget du ikke må gå glip af. Du skal bl.a. prøve den brasilianske delikatesse “coxinha”, en gylden, strimlet kyllingekroket der er formet som et kyllingelår, og “feijoada”, en kraftig, sort bønnestuvning. Begge retter er på menuen på mange af de livlige caféer, barer og madmarkeder. Du kan få et større kendskab til streetfood på en privat tur til markeder i São Paulo, hvor du kan smage lokale delikatesser og lære om byens bedste madmarkeder.

Her skal du bo: Med sin elegante “Milano møder Manhattan”-stil og fantastiske placering i hjertet af det eksklusive Jardins-kvarter er det elegante Hotel Fasano São Paulo det ultimative sted at overnatte for dig der vil have en førsteklasses gourmetoplevelse i byen. Hotellet har indendørs pool, jazzbar og en af de bedste spaer i Brasilien. Der er desuden også en restaurant med Michelin-stjerne på stedet, der serverer moderne italienske menuer med håndlavet pasta og fisk og skaldyr. Tæt på hotellet ligger D.O.M. der regnes for at være den 9. bedste restaurant i verden. Den drives af den verdensberømte kok Alex Atala, og her kommer de mest autentiske smage af det brasilianske køkken til live.

Share

2 thoughts on “Michelin-rejsemål: Sao Paolo, Brasilien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.