Nemmere adgang til Alperne fra Billund Lufthavn

Nemmere adgang til Alperne fra Billund Lufthavn

Fra januar 2026 får danske skientusiaster endnu lettere adgang til de franske Alper. Lavprisselskabet Volotea åbner en ny direkte rute mellem Billund Lufthavn og Lyon – porten til nogle af Europas mest ikoniske skidestinationer.

“Vi ved, at mange danskere allerede i august begynder at planlægge deres skiferie. Derfor er vi glade for at kunne præsentere en ny og attraktiv alperute – denne gang til Lyon med Volotea. Det styrker yderligere vores position som Jyllands alpine knudepunkt”, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Lyon – hurtig adgang til topdestinationer
Den nye rute giver nem adgang til populære skisportssteder som Les Deux Alpes, Alpe d’Huez og La Plagne. Lyon er samtidig et oplagt valg for både familier, solhungrende afterski-gæster og erfarne skiløbere med hang til offpiste.

Flest alpine ruter fra en jysk lufthavn
Med den nye Lyon-rute tilbyder Billund Lufthavn nu otte direkte forbindelser til alpine destinationer – flere end nogen anden lufthavn i Jylland. I den kommende vintersæson kan man flyve direkte fra Billund til: Bolzano, Grenoble, Innsbruck, Lyon, München, Salzburg, St. Gallen og Zürich.

Share