På et pressemøde mandag på Nordatlantens Brygge i centrum af København blev en ny togforbindelse mellem København og Prag i Tjekkiet præsenteret.
Generelt er der et tæt samarbejde mellem Tjekkiet og Danmark på mange områder. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt med velfungerende transportmuligheder mellem de to lande. Derfor giver den nye togforbindelse rigtig god mening.
Toglinien åbner i maj. Det er de tjekkiske statsbaner (Ceské dráhy), der lancerer ruten i samarbejde med Deutsche Bahn og DSB. Linien går blandt andet over Berlin og Hamburg. Det er de moderne ComfortJet i railjet-kategorien med rejsekomfort i topklasse, der skal køre på den nye rute.
Hele året vil der køre to togpar dagligt med afgang henholdsvis kl. 6:30 og 10:30 fra København med ankomst i Prag henholdsvis kl. 17:25 og 21:25.. Om sommeren vil der være yderligere en afgang fra København om aftenen med afgang kl. 23:35 og ankomst i Prag kl. 11:25. Og man ankommer naturligvis direkte i centrum af den tjekkiske hovedstad.
Der vil være 555 pladser på afgangene og fokus på catering af højt niveau via virksomheden JLV Group. Der vil desuden være en restaurant med plads til 18 gæster samt stabilt WiFi og adgang til diverse underholdning om bord.
Mere end 100.000 danskere besøgte sidste år Tjekkiet. Langt de fleste tager til Prag, men med den nye togforbindelse åbnes for lettere tilgængelighed til resten af det mellemeuropæiske land. I Tjekkiet er der 17 UNESCO sites. Du kan besøge mere end 200 slotte og masser af spændende steder at overnatte. Tjekkiet har 36 spa-byer, rigtig mange cykelruter og hikingruter. Så der er masser af muligheder for dig, der vil være aktiv.
Tjekkiet er også kendt som en destination, hvor mange film er optaget samt også stedet hvor forfatterens Dan Browns seneste roman, Secret of Secrets, finder sted. Også gastronomi fylder meget i Tjekkiet – og for første gang nogensinde har nu også restauranter udenfor Prag modtaget Michellin-stjerner.
DSB oplyste på mandagens pressemøde, at den nye forbindelse passer perfekt ind i deres vision om direkte forbindelser til populære destinationer i Europa og til trenden om at hold flere miniferier om året.
Billetsalget er åbnet.
