Nye rejsetendenser hos danskerne for sommeren 2026

Nye rejsetendenser hos danskerne for sommeren 2026

Tal fra rejsesøgemaskinen momondo afslører nye rejsetrends blandt danskerne i sommerferien 2026. Calgary i Canada er den destination, der tegner sig med den største vækst i flysøgninger med en stigning på 80%, mens Mellemøsten som region oplever den største fremgang i søgninger sammenlignet med øvrige verdensdele. 

Rejsesøgemaskinen momondo præsenterer her de mest overraskende rejsetendenser for sommeren 2026 baseret på søgninger – inklusiv de billigste, de mest trendende og de mest populære feriemål.

“Når vi kigger på tallene, tegner der sig et billede af et muligt skift i danskernes måde at planlægge rejser på. Sommerferien i 2026 handler mindre om klassiske hotelophold og mere om frihed og nye destinationer. Flere danskere søger efter billeje samt søger længere væk, og særligt Canada springer i øjnene med flere af sommerens mest trendende destinationer. Det bliver spændende at følge danskernes rejsepræferencer i 2026,” siger Lisbet Due Berg, presseansvarlig hos momondo.

Danskerne dropper hotellet, men lejer bilen

Søgninger efter lejebiler i udlandet stiger med 29%, samtidig med at priserne falder med 7% sammenlignet med søgninger for sommeren 2025. Derudover daler danskernes søgninger for hoteller med 7% internationalt og med 37% for hoteller i Danmark.

Share