Slovenien er blevet berømt for cykelstjernen Tadej Pogacar. Men generelt er det at cykle i det smukke land en voksende trend. Der er mange muligheder.
Hvis man er en motionscyklist, der nyder udfordrende bakker, besnærende nedkørsler og lokale smagsoplevelser, tilbyder Vipava-dalen og Goriška Brda i det sydvestlige Slovenien den perfekte balance mellem anstrengelse og nydelse. Denne naturskønne rute snor sig gennem solbeskinnede vinmarker, landsbyer på bjergtoppe og fantastiske udsigtspunkter – ideel for ryttere, der søger både udfordring og sanseindtryk.
En lækker cykeltur kunne starter i Ajdovščina, gennem den charmerende by Vipava og op til Predmeja-plateauet, hvor panoramaudsigten strækker sig over hele dalen. Herfra kan man glide nedad mod Nova Gorica (Europæisk Kulturhovedstad 2025) og fortsætter op til hjertet af Goriška Brda – Sloveniens vinperle. Uanset om man tager turen som en heldagsudfordring eller fordeler den over flere dage med overnatninger på boutique-vingårde, byder ruten på uforglemmelige øjeblikke ved hvert sving.
Du kan man forvente snoede bjergveje, bjergsider dækket af vinranker og vidtrækkende udsigter helt til Adriaterhavet. I den befæstede middelalderlandsby Šmartno kan man forkæle sig selv med et velfortjent måltid på Gredič i Dobrovo – en Michelin Bib Gourmand-restaurant, kendt for sin forfinede fortolkning af lokale retter. Man bør ikke gå glip af at smage regionale vine som Zelen, Pinela og Rebula – ofte serveret af vinbønderne selv. Med cykelvenlige overnatningssteder, der tilbyder lækre måltider, sikker opbevaring og ægte gæstfrihed, går motion og smag her hånd i hånd.
