Paris bekræfter sin status som kærlighedens by. Nye tal fra rejsesøgemaskinen momondo viser nemlig, at danskernes interesse for flyrejser til den romantiske destination op til Valentinsdag er steget sammenlignet med sidste år. Samtidig kan man komme afsted på en romantisk weekend til byen for omkring 1.000 kr.
Valentinsdag får mange danskere til at prioritere oplevelser og samvær, og Paris står fortsat øverst på ønskelisten, når det gælder romantiske getaways. Ifølge aktuelle tal fra momondo er søgninger på flyrejser til Paris steget med 14 % på Valentinsdag 2026 sammenlignet med sidste år.
Ny tendens: Korte kærlighedsrejser passer ind i hverdagen
Interessen for korte, romantiske rejser i forbindelse med Valentinsdag flugter med en tydelig og ny rejsetendens. Ifølge momondos What The Future-undersøgelse vinder microtravel frem: Korte getaways, der kan give en følelse af at blive genopladet, men med mindre planlægning. Næsten hver tredje dansker (32 %) planlægger at supplere lange ferier med flere korte ophold i løbet af året, mens over halvdelen af danskerne (56 %) peger på, at de har begrænset ferietid i 2026.
Tendensen peger på et skifte mod rejser, der giver maksimal oplevelse på minimal tid – som en forlænget weekend frem for én lang ferie.
“Valentinsdag er oplagt til den type rejse, hvor det ikke handler om at være væk længe, men om at være sammen, være nysgerrige på hinanden og på verden omkring os. Microtravel bliver mere populær i år, og vi ser, at flere vælger korte rejser, der passer ind i hverdagen og giver fælles oplevelser med hjem,” siger Lisbet Due Berg, presseansvarlig hos momondo.
