Sted til Glow-cation: Jeju Island i Sydkorea

Sted til Glow-cation: Jeju Island i Sydkorea

73% af de danske rejsende er åbne for at booke en dedikeret “glow-cation” – en ferie med fokus på skønhed og velvære – med behandlinger, der er skræddersyet til deres individuelle hudplejebehov, i jagten på mere meningsfuldt og personligt velvære. Booking.com har samlet en række destinationer, der er kendt for deres særlige skønhedstraditioner, genopbyggende ritualer og innovative behandlinger. Her får rejsende mulighed for at vende hjem med fornyet energi – både indvendigt og udvendigt.

Vi præsenterer de kommende dage et par af disse oplagte steder til glow-cation. Her Jeju i Sydkorea.

JejuSydkorea

Lige ud for Sydkoreas sydkyst ligger Jeju Island – et vulkansk paradis, der ikke kun er kendt for sine dramatiske lavalandskaber, citruslunde og vandfald, men også for sine velrenommerede skønhedstraditioner. Øen er hjemsted for mange af de naturlige ingredienser, der ligger til grund for det globale K-beauty-fænomen, og er derfor et oplagt rejsemål for dem, der gerne vil finde nye favoritter til hudplejerutinen. Som en ægte skønhedsdestination bygger Jejus hudplejeritualer på vulkanske mineraler og marine ingredienser, der indgår i behandlinger udviklet til at fugte, berolige og give huden ny glød. Rejsende kan blandt andet prøve detox-ansigtsbehandlinger med vulkansk aske og microneedling-behandlinger beriget med lokale botaniske ingredienser som grøn te, kamelia og vilde orkidéer. Uden for spaerne byder Jejus cafékultur på lokale smagsoplevelser i form af drikke med honning, mandarin og grøn te, mens den naturskønne Jeju Olle Trail – et 437 kilometer langt stisystem – fører besøgende gennem dramatiske kystlandskaber, fiskerlandsbyer og forbi øens ikoniske haenyeo-fridykkere. Et besøg ved Seongsan Ilchulbong, som er på UNESCOs verdensarvsliste, er også et absolut must.

Bo her: Langs Jejus smukke Aewol-kyst ligger Ddosi Aewol Pool Villa, en fredfyldt oase med fokus på afslapning og velvære. Med privat pool, udendørs jacuzzi og balkon med havudsigt er hver villa designet til afslappende øjeblikke inspireret af øens naturlige landskaber.

Share