Er man glad for at vandre og gerne vil opleve Thailands natur til fods, er landet fyldt med overskuelige bjergtoppe. Her kan man vandre, campere og nyde den friske bjergluft, mens man nyder de spektakulære udsigter. Her er tre bjerge du kan bestige i Thailand:
Doi Mon Jong ligger i Nanthaburi-distriktet i Chiang Mai og kaldes Thailands gyldne bjerg. Her finder man frodige landskaber og smukke udsigter, både ved solopgang og solnedgang. Med en højde på 1.929 meter er Doi Mon Jong blandt Thailands ti højeste toppe, og den øverste del af bjerget ligner et løvehoved. Turen til toppen tager cirka 3-4 timer til fods, og det anbefales at starter om morgenen, hvor der er færre mennesker på stien. En tur på to dage og én nat giver rig mulighed for at nyde både solopgang, solnedgang og den friske bjergluft. Det bedste tidspunkt at bestige bjerget er fra december til januar.
Doi Luang Chiang Dao, Thailands tredje højeste bjerg med 2.225 meter, ligger også i Chiang Mai og byder på flere stier op til toppen. Hvis man vil opleve solopgangen og et hav af tåge, er Doi Kiew Lom udsigtspunkt perfekt, men fra toppen af Doi Luang Chiang Dao kan man også se både solopgang og solnedgang. Bjerget består af flere anbefalelsesværdige tinder, herunder Doi Sam Pee Nong og Doi Pyramid. Turen til toppen af Doi Luang Chiang Dao tager 4-6 timer, og på vej op kan man opleve tropisk skov, farverige fugle og måske endda se den sydøstasiatiske bjergged goral. Det bedste tidspunkt at vandre på Doi Luang Chiang Dao er fra november til marts.
Mon Tu Le ligger i Tha Song Yang i Tak-provinsen og er 1.350 meter højt. I vinterperioden fra november til januar får bjergområdet en gylden farve, når markerne skifter farve og om morgenen kan man være heldig og opleve en tågesø, når lavtliggende skyer ligger som et blødt tæppe over dalene. Bjerget er derfor velbesøgt at fotoentusiaster – både til morgentågen og stjernehimlen om natten. Turen er mere krævende og egner sig bedst til erfarne vandrere. Det tager cirka 5-7 timer at nå toppen.
