Tre must-see i Wien

Tre must-see i Wien

Østrigsk hovedstad, Wien, har ikke Eiffeltårnet, de har ikke Den lille havfrue, de har ikke Colosseum. Men de har alligevel utrolig mange seværdigheder, er generelt en smuk og elegant by, som du bør besøge.

Her er tre ting, du skal se, når du besøger Wien

Naschmarkt

Wiens store multikulturelle marked. Består af 130 boder og restauranter. Her finder du turistboder men også lækre spisesteder og friske råvarer. Her finder du både luksusvarer og masser af tilbud, masser af dufte og fantastisk stemning. Du kan uden problemer bruge mange timer på Naschmarkt.

Hundertwasserhaus

Friedensreich Hundertwassers hus, eller nærmere område,  opført mellem 1983 og 1985. Her er intet lige, og alt er farverigt. Huset består af 52 lejligheder, fire kontorer og en række privat terrasser. Der er måske mere tale om et område end et hus for lige overfor ligger Hundertwasser Village med masser af butikker, caféer og rig mulighed for at købe hundertwasser-souveniers.

Graben

Graben er en plads/gågade, der vel er det bedste bud på et centrum i Wien. Her er alle de kendte butikker, men også masser af restauranter og muligheder for shopping. 

Der er mange turister på Graben, men det er også her du virkelig finder Wiens puls. Og bevæger du dig runde i sidegaderne, er der masser af gode spiseområder. På Graben findes også en monument rejst efter pest epidemien i 1694 (se foto i toppen af artikel). Lige om hjørnet findes Stephans Dom samt byens længste gågade.

Share