83% af de danske rejsende har givet udtryk for, at de gerne vil foretage mere bæredygtige rejsevalg i 2025, og 29% siger, at de aktivt kommer til at ændre deres rejsevaner for at gøre dette muligt. Dette ifølge Booking.com.
Derfor præsenterer vi på VilGerneLeve.dk løbende en række bæredygtige rejsemål. Her om Haag i Holland.
Haag, Holland
Haag er hjemsted for den hollandske regering og kongefamilie og er kendt for sin rige historie, internationale betydning og sit fokus på bæredygtighed. I Holland handler cykling om mere end bare transport – det er en livsstil. De besøgende kan tage på en guidet cykeltur og nyde de maleriske gader og grønne områder som f.eks. Zuiderpark, der har fælleshaver, og som fremmer biodiversitet. Haag har en blomstrende lokal madscene med mange restauranter, der anvender økologiske og lokalt dyrkede ingredienser. Du er nødt til at prøve den lokale, hollandske sildedelikatesse. Byen er også et sandt paradis for strandelskere, da Scheveningen byder på brede, gyldne kyster kun få minutter fra byens centrum. Du kan tilbringe dagen med at slikke sol, slentre langs den livlige boulevard eller spise frisk fisk og skaldyr på en café ved stranden. I denne energiske by, der bringer byliv og natur sammen, kan de besøgende bl.a. udforske Binnenhof-komplekset, se ikoniske værker af Johannes Vermeer på Mauritshuis eller slappe af ved havet.
Her skal du bo: De Plesman er et luksuriøst hotel i Haag, der har til huse i KLM’s historiske hovedkvarter. Den restaurerede bygning fra 1939, der har fået bæredygtighedscertificeringen Green Key (FEE), blander originale arkitektoniske elementer med moderne design og tilbyder stilfulde værelser, servicerede lejligheder og unikke eventlokaler. Gæsterne kan benytte sig af Albert Bar & Lounge, Restaurant Suus, et fitnesscenter og en biograf – alt sammen på et hotel, der har bevaret sin arv fra luftfartsindustrien samtidig med at det omfavner moderne komfort og bæredygtighed.