Om VilGerneLeve.dk

VilGerneLeve.dk er en rejseportal med ambition om at inspirere til oplevelser, der er lidt ud over det sædvanlige. Det kan være store rejseoplevelser, men ofte vil vores fokus være på de små ting, der gør rejsen lidt anderledes – på den skulptur i en sidegade som du slet ikke vidste eksisterende, og slet ikke viste ville give dig stof til eftertanke eller inspiration til handling eller til din næste oplevelse.

Vi skriver artikler om egne oplevelser, og samler nyheder og information fra vores netværk om det, vi tænker kan vise vores læsere nye horisonter – give livskundskab – bringe dig ud under åben himmel eller måske på dybt vand – alt sammen på den gode måde der får dig til at ville leve lidt mere

VilGerneLeve er et manifest om at mærke livet og udleve sine ideer.

Om os:

At leve er at være nysgerrig – at være nysgerrig giver livet værdi

VilGerneLeve.dk drives af Marianne Søndergaard og Kenneth Møller Kristensen.

Vi er et par, der som nogle af vores fælles kerneværdier har nysgerrighed, forandring og udvikling. Vi brænder selv for at mærke livet både gennem rejser, udflugter og store som små oplevelser i hverdagen og ønsker med denne side at inspirere andre til at mærke livet og leve lidt mere på den måde de synes er vigtig.

God fornøjelse med VilGerneLeve.dk

Kenneth Møller Kristensen og Marianne Søndergaard

Kontakt os på info@VilGerneLeve.dk.

I øvrigt:

På vores logo er der en sol, der indikerer lys og livsgiver.
De to blå streget indikerer bølger, hav og verdenshavene.
Toget viser bæredygtig transport.
Flyveren fortæller fremtidige eventyr og frihed.
Skiltet symboliserer det at opleve.

Share