Er den uddød eller lever den stadig et sted i de dybe skove? Den bliver kaldt den asiatiske enhjørning på grund af dens næsten mytiske status. Den er en af verdens mest sjældne dyr. Og den er det store pattedyr, som blev opdaget senest af videnskaben – nemlig først i 1992. Og allerede dengang var den så kritisk truet, at den var tæt på uddød. I dag er der formentlig under 100 eksemplarer af den antilopelignende okse, saolaen (Pseudoryx nghetinhensis) tilbage – hvis den altså stadig eksisterer. Sidste gang den blev spottet i naturen var nemlig i 2013.
Forskere har lige siden ledt efter den, men indtil videre uden held. Det gør ikke opgaven nemmere, at den ekstremt sjældne saola kun lever i svært fremkommelige skove i Annamite-bjergene i Vietnam og Laos.
”Lige nu kan vi hverken bevise eller afvise, at den findes. Det kan jo være, at man bare ikke har opdaget de sidste individer, som render rundt derude. Det seneste bevis på, at den findes, var, da man i 2013 fangede en på en kamerafælde. Og så er der nogle rygter og historier, som gør, at man stadig har en forhåbning om, at de findes derude,” fortæller lektor Rasmus Heller fra Biologisk Institut.
Forskere fra Københavns Universitet har i samarbejde med vietnamesiske forskere som de første kortlagt saolaens gener, og den viden har de brugt til at beregne sandsynligheden for, at vi kan nå at redde den – hvis den altså stadig findes.
”Hvis man sætter mindst 12 saolaer sammen – helst et miks fra begge populationer – der kan danne grundlaget for en fremtidig population, så viser vores modeller, at arten har en okay chance for langtidsoverlevelse. Men det kræver, at vi får fat på nogle individer og laver et avlsprogram. Det er noget, man har haft held med før, når arter har været tæt på at uddø,” siger Rasmus Heller, for de viser sig nemlig at saolaen er opsplittet i to populationer med store genetiske forskelle.
At finde 12 saolaer er dog ikke så ligetil. Men den nye forskning kan muligvis hjælpe med at løse den opgave. For den nye genetiske kortlægning af saolaen giver muligheder for at bruge flere teknologier til at hjælpe med at opspore de sidste saolaer.
Måske du en dag i fremtiden kan opleve den asiatiske enhjørning på en rejse til Asien?
