Skånsk hotel med på prestigefyldt liste

Skånsk hotel med på prestigefyldt liste

Det amerikanske rejsemagasin Travel + Leisure præsenterer verdens 100 bedste nyåbnede hoteller, og blandt de anerkendte destinationer finder man svenske Maryhill Estate. Den årlige guide, It List, fremhæver de mest banebrydende hotelåbninger globalt, og kun tre hoteller fra hele Norden har fået en plads på den eftertragtede liste for 2025. Maryhill Estate, beliggende i Skåne, er ét af dem.

Seks kontinenter, 44 lande og over 200 hoteller bliver vurderet af Travel + Leisures redaktører og rejsejournalister. Den omhyggeligt udarbejdede liste, It List, som i år fejrer sit 20-års jubilæum, præsenterer de 100 bedste nyåbnede hoteller verden over. Maryhill Estate er den første destination i hotelgruppen ESS Group, som har opnået en placering på den prestigefyldte liste, og er sammen med Stockholm Stadshotell og Wood Hotel Bodø de eneste nordiske destinationer på listen i 2025.

It List 2025 inddeler vinderne i seks kategorier, og her opnår Maryhill Estate en placering i kategorien Affordable Luxury.

Share