Valencia er Spaniens tredjestørste by, beliggende ved Middelhavet midt på Spaniens østkyst. Byen kombinerer historisk charme og moderne innovation med fantastiske strande og lækker mad. Valencia er hjemsted for nogle af Spaniens mest ikoniske seværdigheder, herunder det futuristiske kompleks Ciutat de las Artes y las Ciencias, med museer, et akvarium og meget mere, et must-see for arkitektur- og videnskabsentusiaster, den imponerende gotiske Valencia Katedral, der huser den hellige kalk, og den smukke Turia Park, der strækker sig gennem byens hjerte.
Valencia lokker med 300 dage med solskin og 20 kilometer strand, og den årlige festival Las Fallas, hvor enorme papirkunstværker bliver brændt i en spektakulær ceremoni. Valencia har flere steder på UNESCOs verdensarvliste, f.eks bygningsværket The Silk Exchange, og det immaterielle verdensarv El Tribunal de las Aguas, festivalen Fallas og den traditionelle manuelle kirkeklokkering.
Men Valencia beskrives ofte som Middelhavets spisekammer, og er fødestedet for den verdensberømte ret paella.
En autentisk paella valenciana skal tilbedres over åben ild og skal være med kylling og kanin. Den skal naturligvis tilberedes med brug af ekstra jomfruolie og tilføres blandt andet grønne bønner, hvide bønner, tomat, safran, romarin og hvidløg. En paella valenciana laves bedst af den anerkendte mesterkok Rafa Margós, kendt som “ildens mester”.
Paella bør nydes med Agua de Valencia, en forfriskende cocktail baseret på friskpresset appelsinjuice, cava, vodka og gin, samt den søde, iskolde horchata lavet på tigernødder, der dyrkes lokalt omkring Valencia.
Men Valencia er ikke bare paellaens fødeby – byen er også epicenter for en kulinarisk tradition med rødder i det omkringliggende landbrugslandskab, naturområdet Albufera, med sø og perfekte forhold for risdyrkning, og det nærliggende Middelhav. Disse naturlige spisekamre leverer dagligt friske råvarer som ris, fisk, citrusfrugter og grøntsager til både lokale køkkener og topgastronomiske restauranter.
Og det er let at komme fra København til Valencia. SAS og Norwegian har flere ugentlige afgange.