Instagram-venligt rejsemål: Chefchaouen, Marokko

Instagram-venligt rejsemål: Chefchaouen, Marokko

Det perfekte feriefoto er komme til at fylde mere og mere for mange rejsende. Instagram spiller en stor rolle i mange menneskers liv. Faktisk angiver 33% af de danske rejsende, ifølge Booking.com, at de gerne vil besøge rejsemål med smukke steder, de kan tage billeder af og lægge ud på de sociale medier.

Derfor præsenterer vi en række Instagram-venlige rejsemål. Idag ChefchaouenMarokko

Chefchaouen, der ligger i det nordvestlige Marokko, under Rif-bjergene, er en bohemeagtig by med blålige toner – byen kaldes også Marokkos blå perle. Det er en af de smukkeste i Nordafrika og enhver fotografs drøm. Den gamle medina, hvor boder med lædervarer og workshops med vævning fylder de brostensbelagte gader, er et fascinerende syn af marokkansk og andalusisk indflydelse med røde tegltage og strålende blå bygninger. Rejsende kan opleve de særlige basarer og tehuse i dette gamle kvarter på en privat rundvisning i Chefchaouen sammen med en lokal guide og derefter tage forbi fortet, museet og den store moské for at få et værdifuldt indblik i Marokkos historie og kultur. Den bedste udsigt over den blå by findes i toppen af moskeen, et besøg der i høj grad anbefales af lokale rejsende**. Hvorfor ikke kombinere det med en kulinarisk oplevelse hvor du kan smage det bedste inden for det marokkanske køkken? Du kan blandt andet prøve pastilla (en rustik, sød og salt tærte med møre kyllingestrimler, mandelflager og varme krydderier) og b’ssara (en farverig suppe lavet på hestebønner der traditionelt serveres til morgenmad, toppet med olivenolie og et drys spidskommen) – det vil med sikkerhed få munden til at løbe i vand hos dine Instagram-følgere.

Her skal du bo: Den smukke Riad Gharnata ligger i medinaen, kun et stenkast fra den berømte plads og markederne, så der er en skøn udsigt over den fantastiske farverige by. Værelserne er traditionelt indrettet med autentiske træk såsom håndskåret træ og geometriske fliser og har udsigt til en gårdhave. Når du har brugt dagen på at fotografere seværdighederne, enten på cykel eller til fods, kan du slappe af på terrassen med en gratis kop traditionel marokkansk myntete eller smage på lokale lækkerier – alt fra taginer til farverige frugter – på hotellets i restaurant.

Share