Alternativ overnatning i VestSverige: Midt i naturen

Alternativ overnatning i VestSverige: Midt i naturen

Vestsverige må være Sverigesmester i anderledes overnatningssteder i naturen, og der kommer nye muligheder til igen i år. Stederne byder på alt fra trætopshuse, en hytte, der hænger på en klippe, til historiske bygninger, der er forvandlet til et hotel i smukke omgivelser. I Vestsverige kan man opleve de naturskønne omgivelser og den kulturelle rigdom, kombineret med komfortable og enestående overnatninger. Vil præsenterer en række af dem her på VilGerneLeve.dk. I dag midt i naturen på Hyssna Forest Resort.

Bo midt i naturen på Hyssna Forest Resort, tæt ved vandrestien Hyssnaleden
Cirka 56 kilometer syd for Göteborg ligger det nyåbnede Hyssna Forest Resort med usædvanlig, naturnær indkvartering i skoven nær vandrestien Hyssnaleden. Her finder man tre unikke hytter skabt af to brødre, der tilfældigvis selv er tømrere.

Hver af de tre hytter ligger et dejligt afsides sted, og man kan vælge mellem at bo nær stjernerne i Treetop Cabin, på en klippekant i Cliffhang Cabin eller i en mosgrøn oase i Creek Cabin.

Morgenmad, lavet med lokalt producerede ingredienser og leveret til hytterne i smukt service, er inkluderet, og man kan bestille de andre måltider. De to søer i nærheden af resortet er perfekte til et friskt bad, kajaksejlads og fiskeri

Share