Ny tendens: Luksusferie for børnefamilier

Ny tendens: Luksusferie for børnefamilier

Det femstjernede hotel Feuerstein Nature Family Resort, beliggende i Sydtyrols storslåede natur med bjerge og vandfald, henvender sig specifikt til børnefamilier. Resortet tilbyder en bred vifte af faciliteter og aktiviteter, herunder en luksuriøs 3000 m² spa, en rideskole og 10 aktivitetsrum, der er designet til børn i alle aldre.

Luksus og ferie med børn går sjældent hånd i hånd, men det er netop dét, som det femstjernede hotel, Feuerstein Nature Family Resort, slår sig op på. Beliggende i naturskønne Sydtyrol i 1250 meters højde tilbyder hotellet en unik kombination af luksusspa og familieferieferie omgivet af bjergtinder og vandfald, langt fra støjende trafik og menneskemængder – en oplevelse som de fleste giver afkald på, når de får børn.

”Ideen til Feuerstein Nature Family Resort opstod, fordi vi så et hul i markedet. Ofte må forældre i småbørnsfamilier enten fravælge luksuriøse og afslappende oplevelser for dem selv eller fravælge oplevelser sammen som familie. På Feuerstein Nature Family Resort har vi derfor forsøgt at skabe nogle rammer, som kan rumme begge dele. Vi har både faciliteter og oplevelser til voksne og børn i alle aldre, som giver børnefamilier mulighed for kvalitetstid og for at skabe ferieminder sammen,” siger Peter Mader, ejer og vært på Feuerstein Nature Family Resort.

Et sandt paradis for børn

På hotellet er hele familien i fokus med mulighed for at skabe oplevelser sammen og nyde tid hver for sig. Resortet byder på mange fælles aktiviteter, såsom skattejagt og kreative projekter i f.eks. træ- eller kunstværkstedet, designet til at bringe børn og forældre sammen. Samtidig kan par få lidt alenetid ved at benytte resortets børnepasning, der bygger på Maria Montessoris pædagogiske principper og tilbyder et varieret ugeprogram med aktiviteter både inde og ude for børnene.

Feuerstein Nature Family Resort holder åbent året rundt med en lang række aktiviteter for både store og små. Resortet har bl.a. 10 forskellige temarum, der er designet til at fremme leg, naturforståelse og kreativitet. Her kan man f.eks. hoppe i hø og svinge sig i rebstiger i hø-stalden, lege i den store indendørs sandkasse i sandrummet, tage en tur på klatrevæggen, starte et kreativt projekt, eller spille brætspil.

Resortet har også en stald med 13 heste og en privat rideskole for hotellets gæster, hvor man kan lære at passe og sadle hestene samt udforske den omkringliggende natur på hesteryg. Udover rideskolen har Feuerstein Nature Family Resort også sin egen zoologiske have, som ligger 500 meter fra hotellet. Her kan børnene klappe kaniner, geder og besøge alpakaer, æsler og får.

3000 m2 bjergspa og krystalklar badesø
Spaen på hotellet er i alt 3.000 kvadratmeter og har en tilknyttet familiesauna, 3 indendørs pools og en 20 meter lang udendørs infinity-pool, der er opvarmet året rundt. Der er et indendørs vandland med en 100 meter lang vandrutsjebane samt en motions- og legepool med undervandsforhindringsbaner og en babypool til de mindste. Over sommeren kan man desuden udnytte de højere temperaturer til at tage en dukkert i badesøen, som ligger placeret midt i resortet.

Hotellet tilbyder også en separat spa kun for voksne gæster, der strækker sig over fire etager, hvor der er plads til at nyde ro og tid sammen som par. De fire etager byder på to forskellige saunaer, et dampbad og en udendørs tagterrasse med to udendørsbassiner og udsigt til bjergtoppe og stjernehimmel.

Om Feuerstein Nature Family Resort
Feuerstein Nature Family Resort er et femstjernet hotel beliggende i det sydlige Tyrol i Italien. Hotellet kombinerer afslapning, design, gourmet og natur og tilbyder aktiviteter som f.eks. bjerg-gokart, trætopsvandring, riverrafting og spa for hele familien. Resortet har også en rideskole og en børnezoo med kaniner, alpakaer, og geder. Derudover tilbyder Feuerstein børnepasning, hvilket giver forældre mulighed for at tilbringe tid sammen som par. Hotellet råder over 93 værelser og kan huse op til 300 gæster.

Læs mere her: https://www.feuerstein.info/en

Share