Trendy rejsedestination: Cairns, Australien

Trendy rejsedestination: Cairns, Australien

I forbindelse med Booking.coms store undersøgelse om rejsetrends for 2024, præsenteres vi her på VilGerneLEve.dk og vores søstersite www.bangeforikkeatleve.dk nu en række destinationer for 2024, som spås at blive populære blandt rejsende på globalt plan. I dag Cairns i Australien.

CairnsAustralien
For rejsende, der er på udkig efter et rejsemål, der virkelig får dem til at føle sig levende i 2024, er Cairns en tropisk legeplads til spændende eventyr. De mange rygsækrejsende og området med udendørs aftenmarkeder og barer ved vandet er kendetegnende for denne livlige kystby, der ligger i den nordligste del af Queensland og er indgangen til to steder som er på UNESCOs Verdensarvsliste – som det ikoniske Great Barrier Reef og regnskoven Wet Tropics. På en snorkel- og dykkertur til Great Barrier Reef kommer de rejsende ombord på en luksus superyacht og får mulighed for at dykke ned og opleve en magisk verden med levende fisk, koraller og andet havliv. Der er desuden mulighed for at tilføje en fantastisk helikoptertur hen over revet som afrunding på oplevelsen. For virkelig at få pulsen op kan de rejsende få opfyldt drømmen om et spændende faldskærmsudspring i Cairns. Springet foretages fra en højde på 15.000 fod (4.500 meter) sammen med en professionel mester i tandemudspring. Når du er tilbage på jorden, kan du booke en tur til regnskovene i Cape Tribulation og Daintree for at udforske fantastiske biodiverse områder sammen med en naturekspert, der ved en masse om alt lige fra eukalyptusskove til hjemmehørende fugle, den fortryllende Mossman-kløft og de palmeomkransede strande i Cape Tribulation.

Share