Anderledes vinterferie:  Fransk landsbyidyl

Anderledes vinterferie: Fransk landsbyidyl

Vinteren står for døren med kortere dage, køligere temperaturer og ruskende blæsevejr, men med vintermånederne følger også tid til hygge med varm kakao, indendørssysler og julestemning. I den anledning har feriehusudlejningsvirksomheden Novasal gennemgået sit brede udvalg af ferieboliger i ind- og udland og fundet fem bud på enestående ferieboliger til vinterens og julens sommerhusture. Dem bringer vi løbende her på VilGerneLeve.dk og vores søstersite Bangeforikkeatleve.dk. I dag muligheden for fransk landsbyidyl.

Ferie med fransk landsbyidyl 
I den franske landsby Saint Restitut kan man skifte det klassiske danske sommerhus ud med en charmerende nyrenoveret ferielejlighed. Lejligheden har plads til bare to gæster og er indrettet med toilet, tekøkken og opholdsstue, som også fungerer som soveværelse. Bygningens gamle murværk trækker spor tilbage til bygningsåret i 1870 og giver gården et rustikt og hyggeligt udtryk. I området omkring byen kan man blandt andet opleve Rhône-dalen og Ardèche-foden, som man har udsigt til fra et nærtliggende udkigspunkt. Er man historieinteresseret kan man tage turen til Grignan, hvor man kan besøge renæssanceslottet og den botaniske have eller man kan tage til Nyons, som er kendt for både den romerske bro og sine olivenolier.

Læs mere på dette link.

Share