At rejse handler lige så meget om rejsen som om destinationen, og selvom rejsende normalt er gladest når de ankommer til deres feriested, kan lufthavnene være en spændende del af oplevelsen. Men ikke alle lufthavne er skabt lige, og selvom en transitrejse eller et forsinket fly kan være stressende og udmattende, er der dem der hæver oplevelsen fra noget der skal udholdes til noget fornøjeligt med episke pools på taget, kunstgallerier og indendørs skove med wow-faktor. 16% af danske rejsende siger, at længden på transittiden påvirker deres beslutninger om booking af flyrejser. I samarbejde med Booking.com præsenterer vi på VilGerneLeve.dk en række af verdens mest fantastiske lufthavne. I dag Wellington Lufthavn i Nye Zealand.
Wellington Lufthavn– Wellington, New Zealand
Den bedste måde at vise Wellingtons kultur på er at fylde lufthavnsterminalen med gigantiske figurer fra nogle af de mest ikoniske film der er filmet i denne hovedstad. Lufthavnen er lille, men kreativ, og fans vil sætte pris på installationer med hobbit-tema, herunder den enorme drage, der er gemt i lufthavnens stenfacade. The Rock International Terminal åbnede i 2010 og har vundet priser for sit innovative design inspireret af det naturlige miljø ved den barske omkringliggende kyst. Dette fantastiske arkitekturprojekt har gjort lufthavnen til et verdenskendt turistmål. Wellington Lufthavn blev også for nylig tildelt tredjepladsen i verden for lufthavnsbæredygtighed og har fokus på at beskytte miljøet, idet den har indgået et partnerskab med en organisation der skal finansiere plantning af over 5.000 lokale træer for at støtte regenereringen af Miramar-halvøen, og i øjeblikket tester de kompostering af takeaway-kaffekopper.
Her skal du bo:
Rydges Wellington Airport har en bekvem beliggenhed over den internationale terminal og er et fantastisk hotel for dem, der ønsker en pause mellem flyafgange. De stilfulde værelser har lydisolerede vinduer og havudsigt, og gæsterne kan synke ned i komfortable senge, besøge det døgnåbne fitnesscenter eller nyde en forfriskende cocktail i hotellets bar. Restauranten og roomservice serverer den bedste form for hyggemad med sandwich, bøffer og pizza man ikke kan få nok af. Dette overnatningssted er del af Booking.coms bæredygtighedsprogram og bruger lokale råvarer og serverer også veganske retter.