Vinteren er tæt på, og alle, der elsker at stå på ski, glæder sig til årets skiferie. Men vinteroplevelser kan være meget mere end kun at stå på ski. I midtsvenske Jämtland Härjedalen finder man – ud over skisportsmuligheder i verdensklasse – også mange anderledes og unikke vinteroplevelser. Dem præsenterer vi løbende både her på VilGerneLeve.dk og på vores søstersite SkiSverige.dk. Her om at prøve sneyoga.
I svenske Lofsdalen kan man kombinere skøn yoga med et revitaliserende vinterbad i en fjeldbæk og afslutte med en varmende saunatur. Yogaøvelserne udføres udendørs i den krystalklare vinterluft på varme rensdyrskind med udsigt til fjeldene. Efter yogapasset venter en forfriskende oplevelse med sauna midt i Lofsdalens fjeldlandskab og vinterbad i fjeldbækkens iskolde og klare vand. En oplevelse tæt på naturen, hvor kontrasterne mellem varme og kulde forenes.
Læs mere: https://lofsdalenoutdoor.com