Bæredygtigt feriested: Stellenbosch i Sydafrika

Bæredygtigt feriested: Stellenbosch i Sydafrika

Booking.com har udgivet deres årlige rapport om bæredygtige rejser. Vi præsenterer her på VilGerneLeve.dk en række af destinationerne fra portalens liste med inspirerende rejsemål med en stor andel af bæredygtige overnatningssteder. I dag StellenboschSydafrika.

Denne blomstrende universitetsby, der ligger ved foden af bjerget Stellenbosch, har gader fyldt med egetræer og er kendt for sin rige jord, der er grobund for de bedste landbrugsprodukter og vin. Der er masser de rejsende kan se i denne historiske “egetræsby” – lige fra Stellenbosch Museum til en masse fabelagtige vingårde i udkanten af byen, hvor du kan opleve vine i verdensklasse. En fantastisk måde at udforske og nyde de enestående vine fra regionen er ved at følge Stellenbosch-vinruterne, som er et netværk af mere end 200 vinproducenter der producerer biodynamiske vine ved hjælp af miljøvenlige metoder. Vinproducenterne er medlemmer af Porto Protocol, som er et globalt bæredygtighedsinitiativ der bekæmper klimaforandringer, og er derfor forpligtet til at fremme miljømæssige praksisser der beskytter og bevarer jorden, herunder at lave deres egen kompost. Byen har iværksat forskellige tiltag, der hjælper lokalsamfundet, hvilket passer godt til de54%* af danske rejsende, der ønsker at forlade de steder, de besøger, i bedre stand, end da de ankom. For eksempel Living Soils Community Learning Farm, som er et regenereringsprojekt der uddanner unge landmænd inden for fødevareproduktion. De rejsende kan give en hånd med ved at være frivillige i dette ungdomsprogram.

Her skal du bo: Du kan slappe af ved bålpladsen og kigge på den stjerneklare himmel midt i vinmarker på det familiedrevne Deux Frères Luxury Villas. Stedet er smukt indrettet med specialfremstillede antikke møbler og grønne planter. Der er også en smuk pool, som gæsterne kan dyppe sig i mens de kigger ud over de uendelige vinstokke. I villaen bruges der ikke engangsplast, og der er vandeffektive faciliteter – hvilket er et af de tiltag der oftest er implementeret blandt de overnatningssteder der deltager i Booking.coms bæredygtighedsprogram. Ikke alene producerer Deux Frères kvalitetsvine som gæsterne kan smage, de har også en miljøvenlig fremgangsmåde i deres produktion, der forbedrer oplevelsen.

Share