Vestsverige må være Sverigesmester i anderledes overnatningssteder i naturen, og der kommer nye muligheder til igen i år. Stederne byder på alt fra trætopshuse, en hytte, der hænger på en klippe, til historiske bygninger, der er forvandlet til et hotel i smukke omgivelser. I Vestsverige kan man opleve de naturskønne omgivelser og den kulturelle rigdom, kombineret med komfortable og enestående overnatninger. Vil præsenterer en række af dem her på VilGerneLeve.dk. I dag Gibsons hotel.
Gibsons Hotel åbner midt i et boblende kreativt madmiljø ved Jonsereds Fabriker
Det helt nye Gibsons hotel er netop åbnet i hjertet af Jonsereds Fabriker, kun 12 minutter fra Gøteborgs centrum og tæt på vandrestierne Gotaleden og Bohusleden. Hotellet har 27 værelser.
Jonsereds Fabriker er et historisk industriområde, der går tilbage til 1830’erne. Her ligger også Poppels Bryggeri, et lille lokalt bryggeri, som med en stor dosis håndværksmæssig dygtighed har formået at blive et af Sveriges største økologiske bryggerier. Restauranten Poppels Öl&Mat ligger lige ved siden af bryggeriet, og du finder også Brödfabriken i Jonsered på stedet, et håndværksbageri, hvor alt er lavet fra bunden.
Jonsered Trädgårdar, lige rundt om hjørnet fra Jonsereds Fabriker, er en smukt renoveret have fra det 19. århundrede på en tidligere herregårdsgrund med en charmerende café.
Læs mere om Gibson’s hotel