Antallet af danskere, der besøger alperne om sommeren, har været stigende siden 2012, og i dag kommer hele 27% af SalzburgerLands besøgende fra Danmark i sommerferien. Med en ny direkte flyrute fra København til Salzburg i Østrig har det aldrig været lettere at tage på sommerferie i Alperne.
De Østrigske Alper hitter året rundt
Den østrigske region SalzburgerLand er den mest populære skidestination blandt danskere, men den smukke østrigske natur og det store udvalg af sommeraktiviteter får stadig flere danskere til at sætte kursen mod SalzburgerLand om sommeren. EuroWings’ nye direkte flyrute mellem København og Salzburg gør det endnu mere attraktivt for danskerne at rejse til Alperne på sommerferie.
”Flere og flere danskere får øjnene op for SalzburgerLand som en helårsdestination, og denne sommer glæder vi os til at byde ferielystne danskere velkomne med endnu flere sommeraktiviteter i vores regioner. Den smukke natur i SalzburgerLand giver plads til både afslappende stunder i solen ved de idylliske bjergsøer og masser af action i bjergene for de eventyrlystne,” siger Yvonne Rosenstatter, Head of Market Management, SalzburgerLand Tourismus.
Regionerne i SalzburgerLand står klar med nyheder og unikke sommeroplevelser i områdets naturskønne omgivelser: Tag på vandretur med børnene, svøm i månens skær eller mærk adrenalinen pumpe på cykelturen.
Sommeroplevelser i SalzburgerLand i 2022:
Paradis for strandløver og vandhunde
I Zell am See-Kaprun kan du holde ferie i unikke omgivelser. Her sætter gletsjer, bjerg og sø nemlig rammerne for ferien, og mulighederne i den østrigske region er næsten lige så alsidige som områdets natur. Oplev blandt andet gletsjeren Kitzsteinhorn, familie- og panoramabjerget Schmittenhöhe eller de to smukke bjergreservater. Søen Zeller er desuden et paradis for både strandløver og vandhunde. Her kan du nyde solen og de idylliske omgivelser fra land, eller du kan prøve de forskellige vandsportsaktiviteter på søen, hvor man kan komme på sejlture eller prøve kræfter med stand up paddling og windsurfing.
Læs mere her: https://www.zellamsee-kaprun.com/en/activities/summer/water-experience/sup
Bjergbestigning i børnehøjde
Vandring i alperne er en fantastisk oplevelse – for både store og små. Men hvordan får man børnene ombord på ideen om at tage på vandretur? I Salzburger Saalachtal har de gjort deres for at trække bjergbestigningen og vandreturene ned i børnehøjde. Her er der mulighed for at opleve regionens skønne omgivelser på vandreture gennem naturparker eller langs brusende floder og vandfald. Regionen byder også på mere specielle og eventyrlige vandreruter, hvor man kan tage på skattejagt, lege sig tilbage til stenalderen eller vandre mellem minigolfbanerne. Salzburger Saalachtal har også flere børnevenlige bjergtinder, så måske er det på sommerferien, at junior skal bestige sit første bjerg.
Læs mere her: https://www.lofer.com/en/things-to-do-in-summer/hiking/hiking-with-kids
Måneskinsbadning
I Obertauern er der mere end 280 kilometer vandreruter, 20 smukke bjergenge og 11 idylliske bjergsøer, hvor man kan tage en forfriskende dukkert i solen. Vil man hellere opleve bjergsøerne på en mere særlig måde, har man mulighed for at tage til måneskinsbadning d. 12. august på bjerget Hochalm. Her bliver der varmet op med live musik fra klokken 17, mens man venter på, at måneskinnet langsomt lægger sig over søen. Når månen står højt på himlen, vil modige svømmere, sammen med professionelle guides, svømme til en enorm oppustelig måne midt i den krystalklare sø.
Læs mere her:https://www.obertauern.com/events/vollmondschwimmen.html
På cykelferie i Østrigs største cykelregion
Vil man opleve alperne på to hjul, er Saalfelden Leogang det helt rette sted. Siden 2020 har området nemlig været en del af Østrigs største cykelregion sammen med regionerne Saalbach Hinterglemm og Fieberbrunn. Mulighederne er mange, uanset om man er til en cykeltur i idylliske omgivelser på ruterne i bjergene eller til adrenalinfyldte stunder i cykelparkerne. Prøv kræfter med mange forskellige slags terræn på en gravel bike, udforsk regionen på elcykel eller tag en tur i Epic Bikepark Leogang, der med sine 10.000 kvadratmeter har udfordringer for både øvede og nybegyndere. De rigtig ambitiøse cykelryttere kan også udfordre sig selv med ”THE CHALLENGE – Bike your limit”, hvor man på bare én dag skal nå at cykle Østrigs største cykelregion rundt.
Læs mere her: https://bikepark.saalfelden-leogang.com/en
Eventyrlig minigolfbane
I St. Johann i Salzburg kan man nu udforske naturen, historien og kulturen, mens man udfolder sit talent som golfspiller på regionens nye og eventyrlige minigolfbane. JOadventure minigolf består af 18 huller og skiller sig ud fra den gængse minigolfbane ved at integrere landmærker for at skabe en eventyrlig oplevelse. Minigolfbanen er en sjov og anderledes måde, hvor hele familien kan lære mere om St. Johann i Salzburg. Banens temaer er nemlig inspireret af regionen, og ved hver seværdighed eller bygning kan spillerne lære mere regionen gennem facts på faktatavler.
Læs mere her: https://www.josalzburg.com/en/activities/joadventure-minigolf.html
Om SalzburgerLand
Regionen tæller blandt andet de populære rejsemål St. Johann in Salzburg, Skicirkus Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn, Obertauern, Zell am See-Kaprun og Salzburger Saalachtal. SalzburgerLand har mere end 10.000 km vandrestier, 185 søer og et 2.849 km2 stort naturreservat. Regionen råder over mere end 280.000 hotelsenge.
Læs mere om SalzburgerLand på https://www.salzburgerland.com/da/.