Ferieresort kun et par timer fra Danmark 

Ferieresort kun et par timer fra Danmark 

Udenlands er tættere på, end danskerne tror, lyder det fra to store resorts i Sydsverige. Både Ystad Salsjöbad og Falkenberg Strandbad er strandresorts kun et par timer fra Danmark. Stederne er måske mest kendt som spadestinationer, der bruges i vinterhalvåret, men de er i lige så høj grad et godt alternativ til en udenlandsferie længere sydpå om sommeren. I sommerperioden er der ekstra aktiviteter for børn og voksne, og strandområderne ved hotellerne bliver i endnu højere grad en del af aktivitetsudbuddet. 

De fleste danskere vil gerne have sol og bad på sommerferien, men flere og flere er betænkelige ved den effekt, lange rejser har på klimaet. Et alternativ til en længere udlandsrejse sydpå kan være en tur til Ystad eller Falkenberg, hvor den sydlandske stemning nemt indfinder sig ved stranden, udendørspoolen og i Pool Club’en.

”Falkenberg Strandbad her ved den smukke Hallandskyst har en lang historie, og efter en omfattende renovering og udvidelser er stedet fornyet. Vi ser os selv som en mere overkommelig ferie i udlandet. Vi kan leve op til feriedrømmen, fordi vi er et resort af høj international klasse. Vi er stedet, der altid har et behageligt klima, og om sommeren tilbyder vi mange aktiviteter, som gør ferien aktiv og festlig for både børn og voksne,” siger Emil Lindmark, CEO, Falkenberg Strandbad.

Falkenberg Strandbad ligger på Skrea Strand ved Kattegat. Hotellet låner både cykler, bolde, kongespil, liggestole og parasoller ud til en dag på stranden. Om sommeren er der aktiviteter som snorkling, paddeltennis, tennis, SUP, yoga, minigolf, cykelture, billard, bordtennis, musik og underholdning. Særligt til børnene er der svømmehallen Klitterbadet, der er nabo til Falkenberg Strandbad. Entrébillet til svømmehallen er inkluderet, når man bor på hotellet. Læg dertil en 3000 kvadratmeter stor Pool Club med pools, solsenge, kølige drinks og musik, der skaber en dejlig sommerstemning.

Danske gæster er meget værdsatte
De svenske resorts sætter stor pris på de danske gæster, der gerne spenderer lidt ekstra på deres oplevelse – godt hjulpet på vej af valutafordelen. Sammenlignet med svenske gæster bruger danske gæster 35 procent mere på mad, drikke og behandlinger under deres ophold. Hos Ystad Saltsjöbad har hver anden gæst været dansk i år, og hos Falkenberg Strandbad er én ud af syv gæster fra Danmark i 2024 frem til nu.

”De danske gæster har primært set os som en vinterdestination, men om sommeren indfinder der sig en stemning af sydligere himmelstrøg. Ystad Saltsjöbad har fået den meget ærefulde titel som Sveriges bedste resort. Med internationale koncepter i vores restauranter og pool clubs, samt masser af aktiviteter og oplevelser, er Ystad Saltsjöbad en europæisk oplevelse i et let tilgængeligt format. Så jeg vil sige, at udenlands er tættere på her hos os, end danskerne tror, og det vil vi gerne vise dem,” siger Carina Dillman, CEO, Ystad Saltsjöbad.

Hos Ystad Saltsjöbad skuer de op for stemningen og aktiviteterne om sommeren. Der er både noget for dem, der ønsker en afslappende dag ved poolen eller på stranden, og for dem, der vil være aktive med træning på stranden, vandaktiviteter, yoga, trætopsbane, boule, beachvolley og vandring i området med start direkte fra hotellet. Dagen slutter på en dejlig måde med musik på terrassen og after beach med mad og DJ.

Share