Rejsekspert: Foretrækker at rejse i juni

Rejsekspert: Foretrækker at rejse i juni

Det er 1. juni og dermed har vi ramt den første sommermåned. For rejseekspert hos Spies, Zakaria Lamnaouar, er juni det bedste tidspunkt at tage til Sydeuropa.

Faktisk undrer rejseeksperten sig over, at der ikke er endnu flere, der gør det samme. Zakaria Lamnaouar, der har adskillige år og rejsemål som guide og destinationschef bag sig, peger desuden på juni som den oplagte måned at være aktiv i, inden sommervarmen for alvor sætter ind ved Middelhavet. Han siger: ”Alt i alt så er juni den perfekte måned at rejse i, da der er plads til at nyde ferien i sit eget tempo og med godt albuerum, mens temperaturen er meget behagelig. Mange rejsemål viser sig fra deres smukkeste og mest frodige side i juni, hvad enten man nyder ferien på de små lokale tavernaer eller i et par vandresko i bjergene”.

I alt sender Spies omkring 150.000 danskere afsted i sommerhalvåret, hvoraf ca. 25.000 rejser i juni måned. 

Share