Rejseselskabet TUI har nørdet data og kigget i krystalkuglen for at blive klogere på, hvordan danskerne kommer til at rejse i 2024.
TUI er kommer frem en række rejsetendenser, som vi løbende beskriver her på VilGerneLeve.dk og på vores søstersite Bangeforikkeatleve.dk. I dag om Rejser i lavsæsonen.
Rejser i lavsæsonen
Lav- eller såkaldte ”skuldersæsoner” vinder popularitet, og et stigende antal mennesker vil rejse til Europas mest populære destinationer uden for de travle sommermåneder. Denne trend fortsætter i 2024, drevet af økonomiske overvejelser, ønsket om værdi for pengene og en voksende fleksibilitet på arbejdspladsen. Derudover søger rejsende nu mere autentiske og rolige oplevelser i lavsæsonen, væk fra overfyldte turiststeder. Tre populære lavsæsonsmåneder er maj, august og september, hvor TUI har solgt henholdsvis 29 procent, 37 procent og 33 procent flere rejser sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
”Danskerne vil gerne have værdi for pengene og derfor vil der i 2024 være endnu flere, der tager på ferie i udlandet uden for de mest populære ferieuger- og måneder, hvor priserne ikke er presset alt for højt op og temperaturerne ofte er mildere. Det ser vi allerede nu nogle tydelige indikationer på i vores tal,” siger Mikkel Hansen, der er kommunikationschef hos TUI.
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over.