Svenske Stöten har piste i super klasse

Svenske Stöten har piste i super klasse

Skidestinationen Stöten tæt ved Sälen i Dalarna i Sverige er mest af alt kendt som en familevenlig destination. Dette med rette for skiområdet inderholder alt, hvad der er brug for til at børn og voksne kan have en fantastisk skiferie sammen. I Stöten er børneområder med alt hvad dette indebærer. Der er god skiskole, masser af aktiviteter og gode stolelifte, der er behagelige at køre med. Men der er også gode røde og sorte pister til dem, der vil udfordre sig selv lidt. Og en af de sorte pister er helt i særklasse. Faktisk så god, at det svenske skimagasin Åker Ski har kåret Älvan til at være blandt de bedste i det svenske skilandsskab.

Den 1600 meter lange Älvan, der går fra toppen af området, altså fra enden af WC Express, der er områdets hovedpiste og til Skidtorget, er noget helt særligt. Den er sort, men ikke ekstrem stejl, den er meget bred af en sort piste at være, specielt midt på pisten, og dette giver mulighed for at kunne carve i en rigtig høj fart. Du kan komme helt ned og ligge rigtig i dine sving for farten kan være højt, og da der stort set altid er god sne på pisten. Älvan er en fryd for dig, der elsker fart, carving og fornemmelsen af at skære sneen på den fede måde. Og så er pisten godtkendt af det internationale skiforbund til internationale konkurrencer i storslalom. Det er også et kvalitetsstempel i sig selv. I øvrigt er Älvan omgivet af flere andre rigtig gode røde og sorte pister, så du er garanteret godt skiløb, når du er i området.

Eneste mindre gode ting omkring Älvan, er at liftforbindelsen væk derfra ikke er super god. Der skal to træklifter til at få dig til toppen igen, så det er ofte en god ide at kun tage den nederste Dubbelliften, og så køre til stoleliften WC Express igen.

Share