Du finder Sigá-Sigá hos Lefkes Studios på Naxos

Du finder Sigá-Sigá hos Lefkes Studios på Naxos

Udtrykket Sigá-Sigá hører man ofte hos grækerne. Det betyder, at tage det stille og roligt, at give sig tid til at nyde livet og at være til stede. Sigá-Sigá beskriver perfekt stemningen i den sydlige del Chora, hovedbyen på Naxos. Midt mellem hyggelige caféer og lige ved den lækre Saint George Beach finder du Lefkes Studios.

Øhop i Kykladerne er noget alle skal prøve. Mulighederne og stemningen er i særklasse. Hvis I på jeres øhop i det græske øhav lander på Naxos, så er Lefkes Studios et oplagt sted at overnatte.

Det familiedrevne Lefkes Studios, hvor Eva styrer dagligdagen, består af otte to- og tre personers værelser og en superior lejlighed på toppen af bygningen. Der er lejligheder af forskellige størrelser, og dermed matchende alle behov. Alle er med super hyggelige altaner, indrettet med små køkkener og indholder alt basalt udstyr til et behageligt ophold. 

På toppen af bygningen findes en lækkert indrettet, superior lejlighed med plads til overnatning af tre voksne og med stor terrasse og fælles område, der kan deles evt. rejsefæller, som bor i de øvrige lejligheder.

Lefkas Studios er nyrenoveret, virkelig pænt og ordentligt. Du bliver mødt med et fantastisk serviceniveau, og du kan kun føle dig hjemme hos Lefkes Studios.

Hovedattraktionen ved Lefkes Studios er helt klart stemningen i de små omkringliggende gader. At sidde på altanen og føle en samhørighed med naboerne er bare fantastisk. At drikke en kop kaffe lige om hjørnet er som den ægte følelse af Sigá-Sigá. At bevæge sig 100 meter ned ad gaden og hoppe i Middelhavet er indbegrebet af at kunne nyde livet. Den sydlige del af Chora inspirerer til fordybelse og til at reflektere over, hvordan du har skruet dit eget liv sammen. Men samtidig er der ikke langt til det pulserende byliv i centrum af Chora, hvor og shoppingmuligheder og udvalget af restauranter og natklubber er rigt. Med andre ord. Du kan få dit ophold lige præcist som du ønsker det ved at overnatte på Lefkes Studios. Så der er ingen grund til ikke at overnatte på Lefkes Studios, hvis du besøger Naxos.

Du føler dig velkommen hos Lefkes Studios.

I øvrigt er Naxos den største af ø’erne i øgruppen Kykladerne. Der bor tæt på 20.000 mennesker på Naxos heraf langt de fleste i hovedbyen Chora. Øen er kendt for frugtbarhed og flotte strande. Ved Chora kan man besøge resterne af et tempel, der blev ødelagt ved et jordskælv. I øvrigt et fantastisk sted at nyde solnedgangen.

Share