Hotel i Ystad får gastronomisk udmærkelse

Hotel i Ystad får gastronomisk udmærkelse

Et af Europas største kulinariske forlag er nu gået ind på det svenske marked med restaurantguiden Falstaff Guide, som peger på Sveriges bedste gastronomiske oplevelser. Villa Strandvägen i Ystad præsenteres på toplisten med en gaffel, sammen med den øvrige kulinariske elite i Sverige.

Falstaff Guide er et østrigsk gourmetforlag, der findes i flere forskellige europæiske lande og er kort sagt en guide som hylder de bedste restaurantoplevelser verden over. Ved hjælp af et pointsystem, der rangerer maden, drikkevarerne, betjeningen og restaurantens stil bedømmer Falstaff de fineste gastronomiske oplevelser. Hvis den pågældende restaurant får 80 point eller derover, har den gjort sig fortjent til en, to, tre eller fire gafler – et skulderklap fra Falstaff. Det svenske hotel Villa Strandvägen, er et af de steder der har fået en gaffel for deres samlede 83 point.

”Vi har længe gået og sagt om os selv, at vi er en restaurant, som også har nogle dejlige hotelværelser. Nu, hvor vi har fået en gaffel fra Falstaff, føles det i endnu højere grad som en god beskrivelse af vores villa,” siger John Sjöstrand, hotelmanager på Villa Strandvägen, der er en del af det yderst populære resort Ystad Saltsjöbad.

Villa Strandvägen åbnede i 2015 efter en omfattende renovering med respekt for husets oprindelige charme og hjemlige stemning. Villa Strandvägen er en gourmetdestination, hvor køkkenet er hjertet i huset med fri adgang for alle gæster. ”Det er en stor ære at modtage denne pris og optræde på samme liste som Sveriges gourmetelite. Vi er som én stor familie, der sammen har gjort et solidt stykke arbejde med høje ambitioner og stort fokus på vores gæster, derfor er jeg særlig glad for at vi scorer højt på vores service. Vi er langt fra færdige med vores udvikling, men er helt sikkert kommet langt,” fortsætter John Sjöstrand.

Falstaff Guiden skriver at, “Villa Strandvägen skaber virkelig en hyggelig oplevelse med sin kroagtige atmosfære og varmen fra det åbne køkken. Atmosfæren har en velkendt, hjemlig følelse, der sikrer, at alle gæster føler sig godt tilpas fra det øjeblik, de træder ind ad døren.

Share