Rejseselskab tilbyder at hente din baggage derhjemme

Rejseselskab tilbyder at hente din baggage derhjemme

Rejseselskabet TUI tilbyder nu at deres kunder kan få hentet deres baggage op på deres eget dørtrin inden rejsen

Det kan være besværligt at slæbe familiens pakkenelliker hele vejen til lufthavnen, og det kan være ligeså frustrerende at bruge den første del af rejsen på at stå i kø for at tjekke baggagen ind. For ikke at tale om at have styr på alle de nødvendige rejsedokumenter, som ofte skal medbringes eller fragte baggagen med hjem igen, når turen er forbi.

TUI har indgået et samarbejde med den danske virksomhed VALiZO, som gør det muligt for selskabets gæster at få afhentet og tjekket baggagen ind hjemmefra inden rejsen.

VALiZO er en dansk virksomhed, som i forvejen arbejder sammen med en bred vifte af selskaber i rejsebranchen om at gøre det praktiske ved deres gæsters rejse mere bekymringsfrit.

TUI tror og håber på, at mange af deres gæster kommer til at tage godt imod det nye samarbejde med VALiZO, hvis service specielt er kærkommen i de mest populære ferieuger.

Share