Sted at fejre skuddag: Kildare i Irland

Sted at fejre skuddag: Kildare i Irland

Hvert fjerde år giver jordens kredsløb om solen os en ekstra dag den 29. februar. Julius Cæsar introducerede skudår for mere end 2.000 år siden for at holde kalenderåret synkroniseret med det astronomiske år og årstiderne. I årenes løb har dette fænomen medført en masse sjove og vidunderlige traditioner. Da 2024 er et skudår, og det at opleve en anden kultur er en stor motivationsfaktor for at rejse for næsten halvdelen af de danske rejsende, deler vi på VilGerneleve.dk i samarbejde med Booking.com et par sjove skudårstraditioner fra hele verden. I dag fra Kildare i Irland.

KildareIrland
Mindre end en times kørsel fra den irske hovedstad, Dublin, ligger Kildare-amtet, som udover at være kendt for at afholde ikoniske hestevæddeløb også er kendt for at være startstedet for skudårstraditionen om at kvinder må fri til mænd. I dag er der selvfølgelig ingen regler for, hvem der må fri til hvem, men denne skik menes at stamme fra det 5. århundrede i Irland, hvor Saint Brigid of Kildare klagede over, at ungmøer skulle vente for længe på, at mænd friede til dem, og derfor fik hun dagen (29. februar) erklæret for “Ladies Privilege”, hvor det var tilladt for kvinder at gå på knæ. Denne skik spredte sig hurtigt på tværs af Europa og endda udenfor kontinentet. I dag byder Kildare på forskellige muligheder for at træde lidt uden for normen med sin rige irske mytologi, gamle kirker og berømte festivaler med hestevæddeløb. Du kan også tage på en dagstur til Cliffs of Moher og Galway fra Dublin langs Wild Atlantic Way for at udforske de ikoniske klipper og denne bohemeby. Du kan også udforske det spændende natteliv i Dublin på en pubcrawl. 

Her skal du bo: The Rooms at Cunningham’s ligger i hjertet af Kildare et stenkast fra St. Brigid’s Cathedral og en kort køretur fra den verdensberømte Curragh Racecourse. Stedet har også en traditionel pub der er velkendt for sin irske livemusik og venlige atmosfære, hvor besøgende bliver budt velkommen af det imødekommende personale og et stort ildsted. Derudover serverer den hyggelige restaurant på dette pensionat lækker thaimad med alt fra Phuket-nudler til Bangkok-oksekød, samt masser af vegetariske muligheder.

Share