Er du træt af løbebåndet og de samme fitnesshold? Mangler du inspiration til at komme i gang med at træne? Kombiner træning og sjov, og få kickstartet endorfinerne mens du prøver noget nyt og anderledes på din næste ferie. En tredjedel af de danske rejsende (33%) vil gerne prøve en eksperimenterende wellnessoplevelse som en del af deres rejser i 2023*, så derfor har Booking.com udvalgt en række fantastiske rejsemål, der er kendt for deres alternative træningsformer verden over.
VilGerneLeve.dk bringer her omtalen af muligheden for at tage til latterterapi i Indien.
Latterterapi – Mumbai, Indien
Denne ukonventionelle wellness-workout (der ironisk nok engang blev grinet meget af) blev opfundet af den indiske læge Madan Kataria i midten af 1990’erne og har i løbet af årene tiltrukket tusinder af tilhængere verden over. Den usædvanlige metode er baseret på teorien om at latter kan give adgang til både spirituelle og medicinske fordele, og rejsende kan prøve en session for at grine bekymringerne væk på en af de mange latterklubber i Mumbai på Indiens vestkyst. Chowpatty Beach Laughter Club samles hver morgen kl. 7 i den østlige del af Chowpatty Beach i det sydlige Mumbai, og yogier kan se solen stå op over havet mens de øver forskellige teknikker som udåndingslatteren og “shabash”-latteren hvor man klapper sig selv på skulderen for at forstærke positiviteten. Start morgenen med et godt grin og derefter privatundervisning i windsurfing for at få en mere aktiv dag i vandet. Metropolen Mumbai er et fantastisk rejsemål fyldt med farver og energi, gamle templer, hipsterkvarterer og livlige markeder.
Her skal du bo: Det elegante hotel Taj Lands End er kun en kort køretur fra Chowpatty Beach. Her er et fuldt udstyret fitnesscenter og spa på stedet. Gæster kan tage en dukkert i den flotte pool, slappe af i en af saunaerne eller få massage og Ayurveda-behandlinger på Jiva Spa. Efter at have forkælet krop og sind kan du også forkæle smagsløgene med et traditionelt indisk måltid og nyde lækre retter som dahl og hummer-masala med økologiske og lokalt dyrkede råvarer. Hotellet er en del af Booking.coms bæredygtighedsprogram og tilbyder ture arrangeret af lokale guider samt en platform hvor lokale kunstnere kan vise deres talenter.