Wellnessrejse: Mermaid Fitness i Lake Michigan, USA

Wellnessrejse: Mermaid Fitness i Lake Michigan, USA

Er du træt af løbebåndet og de samme fitnesshold? Mangler du inspiration til at komme i gang med at træne? Kombiner træning og sjov, og få kickstartet endorfinerne mens du prøver noget nyt og anderledes på din næste ferie. En tredjedel af de danske rejsende (33%) vil gerne prøve en eksperimenterende wellnessoplevelse som en del af deres rejser i 2023, så derfor har Booking.com udvalgt en række fantastiske rejsemål, der er kendt for deres alternative træningsformer verden over.

VilGerneLeve.dk bringer her omtalen af muligheden for at tage til Mermaid Fitness i Lake Michigan i USA.

Mermaid Fitness – Lake MichiganUSA
Få en finne på fødderne, og prøv at svømme som en havfrue – denne alternative træningsform er tilgængelig i swimmingpoolen hos Mermaid Fitness ved Lake Michigan, en af Nordamerikas 5 store søer. I denne træningsform for voksne kombineres de helbredende øvelser fra yoga, core-styrkende øvelser fra pilates og barretræning samt sjov kredsløbstræning fra vandaerobic. Deltagerne har en monofinne på – en havfruehale – for at arbejde på deres styrke, skønhed og ynde i vandet. Det er en slags eventyrlig blanding af dans og vandaerobic. På land kan man opleve staten Michigans smukke natur på maleriske ruter og i fredelige skove. Det er perfekt til sportsentusiaster der gerne vil udforske naturen.

Her skal du bo: Når du har svømmet rundt som en havfrue, kan du hvile dig på Hotel Frankfort & Restaurant, et charmerende overnatningssted i gåafstand fra Lake Michigan. Dette kitschede hotel har antikke lysekroner og en eklektisk indretning. Nogle af værelserne har en balkon hvorfra der er en fantastisk udsigt over Lake Michigan, og der er et udendørs boblebad hvor man kan slappe af efter træningen. Er du vild med vand, ligger hotellet i kort gåafstand fra Frankfort Public Beach, hvor du også kan gå en hyggelig tur rundt om fyrtårnet.

Share